Hvorfor er badminton en populær sport i Asien?

7/10/2019 10:36 AM |  BadmintonPeople.com |  CMS Admin
Badmintons historie tager os helt tilbage til oldtidens Asien, hvor lignende aktiviteter foregik for et par millennier siden. Folks fascination af at ramme en bold i luften med et bat daterer sig endnu længere tilbage. Badmintons nuværende form tager englænderne æren for. Ifølge anekdoten, så var sommeren i 1873 så grå og kedelig, at gæsterne på godset ved navn Badminton House tog noget tilfældigt legetøj i hænderne og opfandt det nu verdenskendte ketsjerspil. Især Kina og Danmark har taget sporten til sig. Kina har vundet flest verdensmesterskaber, mens Danmark ligger nummer 3 over lande med flest VM-medaljer. Ved den allerførste VM-turnering i herresingle og damesingle løb Danmark med guldmedaljen. I 2018 var der 119,912 badmintonmedlemmer i Danmark, ifølge DGI og DIF. Til sammenligning, havde nationalsporten håndbold kun 106,320 medlemmer samme år. Mon populariteten skyldes de grå, danske somre?  

På listen over de bedste badmintonspillere i hele verden kan man finde et par danske navne. Tidligere legende Peter Gade er den mest kendte. Han har spillet og vundet de fleste badmintonturneringer på nær OL og VM, hvor han måtte nøjes med sølv i 2001. Gade kan dog ikke sammenlignes med den nu pensionerede malaysiske mester Lee Chong Wei, som lå nummer 1 på listen over verdens bedste herresingle-spillere i hele 349 uger. Nuværende spiller Jan Ø. Jørgensen er også et godt eksempel på nationalt talent. Han har vundet bronze i VM, og guldmedaljer i EM og DM. Chancerne er dog små for, at Jørgensen en dag slår de kinesiske giganter Lin Dan og Chen Long, som har vundet VM flere gange. 

Man kan følge med i nogle af verdens største badmintonturneringer året rundt og oddse på sin favoritspiller hos 888sport, din online bookmaker. De vigtigste badmintonbegivenheder er: OL (hver 4. år), VM (hvert år undtagen OL-år), BWF World Tour Finals (årligt) samt BWF World Tour Super (1000, 750, 500, 300, 100). Derudover er der holdturneringerne: Uber Cup, Sudirman Cup og Thomas Cup. Der er størst sandsynlighed for at vinde penge, hvis man satser på en spiller fra Asien. De vinder nemlig de fleste pokaler, fordi sporten der er så populær - af følgende årsager:

Regeringen støtter badmintonprogrammet     
Selvom bordtennis er Kinas nationalsport, så tilbyder landet mindst ligeså gode træningsprogrammer i badminton. Regeringen sponsorerer og støtter udviklingen af sportstalenter, fordi der er prestige i at producere de bedste spillere i verden. Som professionel badmintonatlet i Kina, får man alt fra kost til logi betalt. Således behøver man ikke at bekymre sig om andet end at forbedre sine færdigheder. Indonesien, Sydkorea og Malaysia tilbyder også eliteprogrammer, men Kinas ligger dog fortsat som nummer 1. De fleste badmintonspillere i Danmark har oftest et fuldtidsjob ved siden af, da hverken regeringen eller sportskarrieren dækker leveomkostningerne. De færreste har råd eller tid til at dedikere samme antal træningstimer som de asiatiske stjerner.        

Der er mange at vælge mellem
Kina har en befolkning på 1,4 milliarder, hvoraf over 100 millioner spiller badminton. Til sammenligning, er der knap 120,000 danske badmintonspillere ud af en befolkning på 5,7 millioner. Trods den lave procentdel, er Danmark det europæiske land med flest spillere i top 20. Derudover dominerer Danmark verdensranglisten i herresingle med hele 5 mænd i top 30. Man kunne argumentere for, at Danmark ville være verdens bedste til badminton med bare 1% af Kinas antal spillere. Desto større antal spillere, desto større antal vindere.

Entusiasmen smitter 
Badminton er en populær sport, fordi den er sjov og let tilgængelig. Når alle omkring én spiller, lærer man hurtigere. Hobbyen bliver en del af hverdagen. Aktiviteten samler familie, venner og kollegaer i alle aldersgrupper. I Asien kan man spille overalt. Man behøver hverken lede efter en badmintonklub eller en partner. Folkesporten bliver nydt i det offentlige rum og enhver fremmed kan hoppe ind i kampen. Seere tager badmintonturneringer seriøst: millioner tænder for Tv’et for at heppe på sine favoritter. Man ser op til spillerne, som har stjernestatus i Asien. Denne form for entusiasme smitter og tiltrækker spillere i en meget ung alder.     

Omkostningerne er små
Sammenlignet med mange andre former for sport, så er badminton en billig aktivitet. Banerne er lette at vedligeholde og udstyret er økonomisk. Dette er en kæmpe fordel i Asien, hvor befolkningen ikke har ligeså stor finansiel råderum som europæerne. En sport, hvor alle kan være med tiltrækker flere spillere. Derudover kræver det heller ikke den store investering at sætte en badmintonbane op, som er op til fem gange billigere end en tennisbane.  

Det er sundt at spille
Badminton er godt for helbredet. I Asien, bliver dette budskab promoveret af regeringen, medierne, forældrene og skolesystemet. Ifølge forskere, så er ketsjersport sundere end andre former for sport. Den er med til at nedsætte hjertekarsygdomme og risikoen for tidlig død. Derudover styrker badminton knoglerne og mindsker dermed risikoen for knogleskørhed. Sidst, men ikke mindst, så gør badminton dig glad, fordi det er en utrolig sjov og social sport.   
Meld dig ind i din lokale badmintonklub og bliv ligeså god som Lee Chong Wei. 



 









Cookies
 
Delete item?